Årh jo......selvfølgelig har jeg da gjort mig nogle bekymrede tanker. Havde jeg ikke det, ville det vel være en foruroligende tanke!
Jeg har da tænkt på jordskælv, tsunami og vulkanudbrud længere mod syd i det "vulkanbefængte" Indonesien. Jeg har da tænkt på tropesygdomme som malaria og denguefeber......ok, nok mest denguefeber, fordi den bliver mere og mere udbredt, fordi flere turister bliver ramt af den og fordi den myg (Aedes egyptii) der spreder denguefeber, i modsætning til malariamyggen, findes i beboede områder og stikker om dagen. Jeg har da tænkt på de meget giftige kraits slanger som findes både på land og i vand, de giftige store centipeder (hvis bid er så smertefuldt at det kræver morfin!)....o.s.v
-Men hele tiden at tænke: "hvad nu hvis......?", er enormt frustrerende! Jeg ved det jo rent faktisk ikke, så hvorfor lade det styre min ferieglæde? Jeg går jo heller ikke og tænker: "hvad nu hvis jeg kører galt i morgen?"...og det er der nok en god grund til: Det ville nemlig hindre mig i at være glad og leve her og nu :-D
Når man er ung, synes livet at ligge foran éns fødder. Man er nærmest udødelig og tænker derfor ikke særlig meget over tingene. Når man bliver ældre (og især når man får børn), vokser bevidstheden om dette ene liv, der ikke bliver genudsendt. Ordet "ikke" skifter plads: Man opdager at man ikke er udødelig og tænker nok lidt mere over tingene.
SvarSlet-Måske er det i virkeligheden, hvad dette lille indlæg handler om ;o)